Dating i København

Hovedstaden, Kongens København, Wonderful Copenhagen, Nordens Paris, Byen med De Skønne Tårne. Kært barn har mange navne – men faktum er, at København er hjemsted for cirka 150.000 singler. Der bør således være ret gode chancer for, at du løber ind i den eneste i København.

Hvor skal du gå på jagt efter den eneste ene i København?

Hvad enten du er til datings apps, dating sites eller dating events, er mulighederne mange i København. Du kan overveje at tilmelde dig én af de mere specifikke dating apps eller dating sider såsom fitness dating, senior dating eller elite dating. Eller du kan tage til et af de mange arrangementer rundt omkring i byen, som bliver arrangeret for netop singler som dig. Det kan for eksempel være et speeddating arrangement, eller et nytårsarrangement hvor man kun må komme, hvis man er single.

Når du bor i en storby som København, er der rigtig mange tiltag, som er rettet mod dig, der er single. Det bør du udnytte til fulde, så du kommer ud og møder en masse dejlige mennesker, der er i samme båd som dig. Der er uendelige muligheder, og kærligheden venter lige rundt om hjørnet.

Hvor skal I tage på date i København?

Når du så har fået en date på krogen, bliver spørgsmålet, hvor I skal tage på date. Du kan vælge den klassiske: En kop kaffe i hånden og en gåtur rundt om søerne. I kan også mødes på en vinbar, drikke et glas vin og mærke, om den rigtige kemi er til stede.

Men I kan også vælge at gøre noget helt andet – gøre daten til en lidt sjovere og anderledes oplevelse.

I kan for eksempel tage ned på Creative Space og lade jeres kreative evner (eller mangel på samme) folde sig ud med glasering af keramik. Det vil uden tvivl bremse enhver form for akavet stilhed – uanset hvordan jeres kreative evner er.

Tag alternativt på et af byens mange museer – men ikke for at være finkulturelle eller prætentiøse. Mange af museerne har forskellige arrangementer, som hverken er for artsy eller for glamourøse. For eksempel har Statens Museum for Kunst en månedlig fredag, hvor der spilles jazz og serveres vin. Glyptoteket har gratis indgang hver tirsdag, og Louisiana har ofte nogle skæve og finurlige udstillinger, hvor man kan drømme sig ind i et legende univers, hvor alle kan være med.

I kan også tage på brun bodega, være fuldstændigt afslappede i hinandens selskab, snakke om løst og fast, vigtigt og ligegyldigt og rafle om, hvem der skal give næste omgang øl.

3 gode råd til dig, der er single i København

  • Få ro på, nyd din singletilværelse, hav fokus på dig selv og gør kun ting, der gør DIG glad.
  • Når du er på date, så lad som om du er ude med en god ven – lad være med at lægge pres på daten, som om den er afgørende for din lykke. Det er den ikke.
  • Elsk dig selv – det er en kliché, men det er ikke desto mindre både rigtigt og vigtigt.