Dating i Næstved

Næstved er en perfekt by for gratis dating. Byen rummer utrolig mange naturlige seværdigheder, som gør det oplagt som dating destination. Udover naturen tilbyder Næstved en masse arrangementer, hvor man kan kunst, musik og litteratur. Derudover har byen et hav af caféer og spisesteder, hvor I kan slappe af på jeres date.

Natur og mad

Et oplagt sted at besøge, når man er på date i byen, er Suså, som er Sjællands største vandløb. Vandløbet strækker sig fra centrum i Næstved til nord for byen. Så hvis I ønsker at gå en tur og opleve noget af den fantastisk smukke natur i og ved Næstved, skal I gå en tur langs Suså. Hvis I er til aktivt friluftsliv, er der rig mulighed for at tage en sejltur i kajak eller kano på Suså, hvor I enten kan nyde en rolig sejltur eller udfordre hinanden til vands. Der er desuden mulighed for at tage en sejltur på havet ved kysterne.

Hvis I er på date i en af sommermånederne, kan I tage en dukkert. Lidt uden for Næstved i Karrebæksminde ligger nemlig en af Danmarks bedste badestrande. Karrebæksminde er en lille, hyggelig by i Næstved kommune, som har en flot og charmerende havn. Havnen er en oplagt destination, hvis I ønsker at gå en tur en sommeraften.

Efter en lang tur omkring (og i) Suså, kan I tage et hvil ved en af Næstveds mange caféer. I kan for eksempel tage forbi Cafe Elysia, hvor de tilbyder en masse lækre retter og drikkevarer. Her er det også muligt at sidde udenfor. Så hvis vejret tillader det, er det oplagt at nyde et delikat måltid og drikke under solens stråler. I kan også prøve en af Næstveds helt nye caféer, som åbnede for lidt over et halvt år siden, nemlig Café Apotekerkælderen. Cafeen er placeret i kælderen under Næstved Løve Apotek. Her er der garanti for hyggelig stemning og lækker mad, kage eller kaffe.

En kulturel date

Tag en tur til Gavnø Slotspark og oplev det smukke og romantiske slot, som blev konstrueret i 1200-tallet. Slottet er omkranset af en utrolig smuk slotspark med alverdens blomster, som er plantet og plejet på fineste vis. Slottet rummer omtrent 1.000 malerier fra det 16., 17. og 18 århundrede. Det vil sige, at der er mulighed for at se mange forskellige stilarter. Det er blandt andet gotik, barok og rokoko. Der er altså noget for enhver smag. Slottet afholder desuden ofte arrangementer, så hvis I ønsker en enestående og speciel oplevelse, skal I holde øje med slottets kalender.

En tur til Gavnø Slotspark er altså både for jer, der er interesseret i historie, kunst og kultur, men også jer, som blot ønsker at nyde de romantiske og rolige omgivelser omkring slottet. Hvis I ikke er blevet trætte af al den historie, kan I tage på eventyr i Næstved by. Byen rummer nemlig en masse historisk arkitektur, som spænder fra middelalderen til nu. Så tag hinanden i hånden, og studér byens smukke ydre.